Emne: Sikkerhed til søs
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 10. september 2016Vi er for længe siden nået dertil, hvor det kun kræver en bærbar og adgang til internettet at skrive et eller andet om næsten hvad som helst og lægge det ud på nettet eller som journalist offentliggøre det på et nyhedsmedie, en avis, en radio eller en tv-kanal. På internettet kan hvem som helst bringe hvad som helst.
Bjarne Rasmussen
Tirsdag d. 14. juni 2016Hvordan har Crystal Cruises så løst udfordringerne med disse ekstra omkostninger vedr. sejladssikkerheden på den omtalte Crystal Serenity rejse i de arktiske farvande inkl. de grønlandske anno 2016 ?
Meget simpelt: de ekstra omkostninger til en forøget sejladssikkerhed under besejlingen af de arktiske farvande ser ud til at være lagt på billetprisen til denne rejse; og alligevel har der længe været udsolgt…!
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 23. juli 2015Men så kommer den ubehagelige overraskelse, og det er prisen for at hæve og fjerne det store skibsvrag under særligt vanskelige omstændigheder ved øen Giglio; en merpris på omkring 7 milliarder kr…!
Hvad mon denne merpris kunne beløbe sig til såfremt forliset og den efterfølgende bjærgning og fjernelse af skibsvraget var sket i det grønlandske søterritorium
Pernille Schellerup Gemynthe
Torsdag d. 25. juni 2015There has always been hazards linked with sailing ships no matter where in the world this has been done, indeed there will always be an increased hazard when sailing in the waters of Greenland.
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 25. juni 2015Men hvis nu de store krydstogtskibe ikke længere ville besejle de grønlandske farvande efter den typiske afgang fra Reykjavik i Island på grund af disse risici, så kunne man måske forestille sig en veritabel ”luftbro” fra Island til grønland.
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 2. oktober 2014Hverken Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik, eller dele af det grønlandske erhvervsliv, var særligt positivt stemt overfor de skærpede danske krav til krydstogtskibssejladsen ved Grønland
Tilknyttede tekster:
Saxtorph Didriksen, medlem af Landstinget for Siumut
Tirsdag d. 26. august 2014Derfor er søfarten/fiskeriet, som er grundlaget for vores infrastruktur og eksport, gennem længere tid blevet overset.
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 31. juli 2014Så vidt jeg ved er Grønlands Selvstyre og den danske Søfartsstyrelse i disse måneder ved at lægge sidste hånd på "Forslag til lov om ændring af søloven og forskellige andre love med henblik på at forøge sejladssikkerheden i det grønlandske søterritorium – måske kan de lige akkurat nå at indføre en bestemmelse om at alle krydstogtskibe i de grønlandske farvande SKAL have sådant et følgeskib.
Danmarks Rederiforening
Torsdag d. 24. april 2014Dansk skibsfart har stor kommerciel interesse i arktisk sejlads og en betydelig ekspertise inden for området. De fremmeste eksponenter er Royal Arctic Line og Nordic Bulk Carriers.
Tilknyttede tekster:
Rigsrevisionen
Onsdag d. 5. marts 2014Beretningen viste, at ansvaret for de indsatser, som de danske myndigheder løser, var klart fordelt, om end ansvaret for SAR-operationer i visse tilfælde kunne præciseres.
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Fredag d. 27. september 2013Man undrer sig atter engang: Her er det at jeg som så ofte før undrer mig over udtrykket ” – områder som for få år siden ikke var mulige at besejle som følge is.”
Når jeg ser på disse tre iskort over de grønlandske farvande, så synes jeg ikke at jeg ser de store forandringer i perioden 1983 – 2011?
Bjarne Rasmussen
Lørdag d. 14. september 2013Udenlandske skibe kan passere uhindret igennem det ydre grønlandske territorialfarvand og endda anløbe en grønlandsk havn uden at skulle leve op til danske regler om fx isforstærkede skrog
Rigsrevisionen
Torsdag d. 12. september 2013Statsrevisorerne finder det foruroligende, at Danmarks indsats ikke i alle tilfælde er tilpasset de ændrede risici for mennesker og miljø, som følger af den øgede sejlads i de grønlandske farvande
Tilknyttede tekster:
Folketinget
Fredag d. 5. juli 2013Spørgsmål fra Folketinget til Erhvervs- og vækstministeren. Her er et enkelt svar:
Hvis der fastsættes begrænsninger i antallet af krydstogtspassagerer, som det enkelte skib må medbringe ved sejlads i grønlandsk søterritorium, vil det reelt have karakter af et sejladsforbud for passagerskibe, der har flere end det angivne antal passagerer om bord. Et sådant forbud er ikke er indeholdt i lovforslaget.
Bjarne Rasmussen
Fredag d. 5. juli 2013Vupti – nu er alle isbjergene og isskosserne i det grønlandske søterritorium lige pludseligt ikke noget problem i IMO Polarkoden, og hverken nationalstaten (fx Danmark) eller IMO behøver at stille krav til, at fx krydstogtsskibe skal være isforstærket i det hele taget under sejlads i polarfarvande med lidt is (isbjerge og isskosser)!
Tilknyttede tekster:
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 4. juli 2013For at minimere risikoen for ulykker har vi flere gange drøftet behovet for at indføre en ordning, hvor der stilles krav om tilstedeværelsen af en person med lokalkendskab på skibene. Disse personer er blevet kaldt mange forskellige ting og de krav der stilles til dem er også forskellige.
Bjarne Rasmussen
Søndag d. 12. maj 2013Informative film på YouTube
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 2. maj 2013På mig virker svarene, som om der i Erhvervsministeriet er en vis uvilje mod at skærpe sejladssikkerheden seriøst i disse farvande selvom det vel er hovedformålet med L 154 - mon det skyldes et misforstået hensyn til erhvervslivet i Grønland som det skete i sin tid før MS Hans Hedtoft tragedien?
Bjarne Rasmussen
Tirsdag d. 19. marts 2013Jeg gætter på at skibets kaptajn/skibsreder slipper med en bøde på et par tusinde kroner, og så er den sag afgjort - uagtet at mange menneskeliv kunne være på spil forårsaget af en given overtrædelse !!
Bjarne Rasmussen
Fredag d. 22. februar 2013Filmene giver ikke mindst uundværlig viden til politikere og andre beslutningstagere. Og der de sidste ugers debat i Danmark vist, at behovet er uhyggeligt stort.
Arktisk Råd
Tirsdag d. 5. februar 2013This Agreement shall apply with respect to oil pollution incidents that occur in or may pose a threat to any marine area over which a State whose government is a Party.
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Onsdag d. 30. januar 2013Kunne en sådan tragedie ske igen i nøjagtigt dette samme område – men nu under sejlads i sommerperioden juni – juli – august-september, og nu med et af de store krydstogtsskibe, der medfører i tusindevis af passagerer, og som ikke er isforstærket i en høj isklasse, og som i det hele taget ikke er konstrueret til at kunne ”tåle” at påsejle selv et meget lille isbjerg ved et uheld?
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 4. december 2012Selvstyret og den danske regering har i samarbejde prioriteret i hvilken rækkefølge der skal søopmåles i Grønland. Første prioritet er at genopmåle de mest besejlede ruter, derefter kommer indenskærs ruterne fra Upernavik til Kap Farvel, og derefter måling af områder som er af erhvervsmæssig interesse. I området Nord for Upernavik er opmålingerne fortsat sporadiske, ligesom østkysten kun er detailopmålt.
Bjarne Rasmussen
Søndag d. 2. december 2012Sejladssikkerheden og havmiljøberedskabet i det grønlandske søterritorium – og jeg gentager lige: det grønlandske søterritorium - så er det ofte meget interessant hvad der IKKE er beskrevet i sådanne rapporter og undersøgelser!
Tilknyttede tekster:
Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Onsdag d. 17. oktober 2012Så vidt jeg ved, er jagtbetjentenes fartøjer omkring 33 – 38 fod, hvorfor det er uforsvarligt, at der kun skal være 1 person til at sejle disse fartøjer. Det er en utryg situation, når nu jagtbetjentene skal sejle alene fordi deres medhjælpere er blevet opsagt
Bjarne Rasmussen
Søndag d. 14. oktober 2012”..sideløbende hermed foretager Søfartsstyrelsen løbende havnestatskontrol i danske havne på skibe, der planlægger at sejle til Grønland, og Kongeriget har opfordret andre lande, som krydstogtsskibe anløber, inden de sejler til Arktis, til at gøre det samme…”
Hvordan kan det mon være, at myndighederne i Kongeriget Danmark åbenbart ikke lægger vægt på at foretage denne havnestatskontrol under skibets anløb af grønlandsk havn?
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Lørdag d. 6. oktober 2012Skibet er næsten helt nyt og manglede ikke moderne navigationsudstyr, men måske manglede skibets egne navigatører at blive obligatorisk efteruddannet i at sejle i isfyldte arktiske farvande
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Mandag d. 24. september 2012Det overgår simpelthen min forstand og praktiske erfaring, at myndighederne i Kongeriget Danmark giver tilladelse til at krydstogtskibe må besejle det grønlandske søterritorium i denne nationalpark.
Bjarne Rasmussen
Mandag d. 17. september 2012I august 1998 blev M/S Kista Arctica således presset i dagevis af polar pakisen ude på åbent hav i nærheden af Kap Boer Ruys i NØ Grønland. Jeg var selv om bord, og kan bekræfte at situationen var meget kritisk i dagevis selv for dette polarskib, der var bygget over højeste isklasse.
Bjarne Rasmussen
Søndag d. 9. september 2012Hvordan kan det være at myndighederne i Kongeriget Danmark tillader et krydstogtskib at besejle et område i det grønlandske søterritorium, der kræver en så stor og formodentligt meget kostbar SAR indsats?
Tilknyttede tekster:
Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Torsdag d. 23. august 2012Det daværende Landsstyre var i samarbejde med Søfartsstyrelsen allerede i gang med en bekendtgørelse vedr. ”kendtmænd”
Bjarne Rasmussen
Fredag d. 20. juli 2012Jeg kan sagtens forestille mig en situation, hvor et krydstogtskib sejler ind i en grønlandsk fjord, og derpå i passende afstand af en gletcher sætter deres små både i vandet for at sejle passagerne det sidste stykke helt hen til gletcheren så de kan tage fotos og video.
Bjarne Rasmussen
Lørdag d. 19. maj 2012Det bliver også ofte fremført, at nogle krydstogtskibe er isforstærket, men i så fald er skibet kun isforstærket til at sejle langsomt frem i en rende af relativt tyndt og brudt vinteris foretaget af en isbryder, og vel at mærke kun i Den Botniske Bugt, der ligger i Østersøen mellem Sverige og Finland. Det har intet at gøre med sejladsen ved Grønland uanset årstiden.
Bjarne Rasmussen
Søndag d. 8. april 2012Med den stigende besejling af de grønlandske fjorde og bugte med krydstogtskibe og bulk carriers, der medfører Heavy Fuel i skibets brændstoftanke, stiger også den potentielle risiko for en skibsulykke der kan medføre alvorlig havforurening i disse områder.
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 29. marts 2012Besætningen i skibets styrehus kunne ikke se denne isskosse på skibets radarskærme, og ingen havde visuelt lagt mærke til den. Skibet rammer nu denne isskosse med boven agten for bulbstævnens befæstning på skibsskroget.
Bjarne Rasmussen
Onsdag d. 28. marts 2012Det ser vist desværre ud til, at magtfulde internationale erhvervsinteresser indenfor fx. offshore industrien med alle de tilhørende støtteskibe inkl. råolietankskibe og naturgastankskibe samt magtfulde politikere i The Arctic Five landene er i fuld gang med at påvirke den kommende IMO Polarkode.
Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Torsdag d. 22. marts 2012Indtræffer et havari med et af de store og mange krydstogtsskibe, som sejler rundt heroppe, så er katastrofen fatal. Dette er baggrunden for, at alle de nordiske parlamentarikere i Nordisk Råd blandt andet har støttet op om, at der under nogle omstændigheder og i nogle områder kan være påkrævet med parsejllads.
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 15. marts 2012De seneste dage har medierne haft fokus på parsejlads, og i den forbindelse er der blevet skabt et billede af, at landsstyret og Søfartsstyrelsen ikke arbejder i samme retning. Dette er imidlertid ikke korrekt, da såvel landsstyret som Søfartsstyrelsen har stor interesse i, at sikkerheden til søs er så høj som mulig.
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 8. marts 2012Stærke kræfter har gennem et stykke tid forsøgt at få indført regler om konvojsejlads i isfyldte farvande gennem IMO (Den Internationale Maritime Organisation). Turistbranchen frygter, at det vil betyde en stor nedgang i antallet af krydstogtsskibe, hvis sådanne regler bliver indført.
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 8. marts 2012Da jeg læste dette udsagn "Ingen parsejlads for krydstogtskibe i grønlandsk søterritorium" fra Ole Sohn og Jens B. Frederiksen vedr. krydstogtskibe i isfyldt grønlandsk søterritorium, var min første tanke: Det her bliver da vist en politisk gentagelse af Hans Hedtoft katastrofen!
Norden, De nordiske landes officielle samarbejde
Torsdag d. 3. november 2011Nordisk stordrift giver god mening på en række områder, ikke mindst når det kommer til dyre indkøb og driftsopgaver på grænseoverskridende områder som søsikkerhed.
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 13. september 2011Det kommende stykke arbejde i relation til den Arktiske Strategi går nu på at blive mere konkret og sikre finansieringen og udmøntningen. Til det vil jeg arbejde på at få samtlige partiers opbakning i Landstinget, da det er nødvendigt for os at stå stærke i de store muligheder, der allerede nu præger vor arktiske region.
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 22. august 2011Rigsfællesskabets tre parter erklærer, at de vil arbejde for et fredeligt og sikkert Arktis i tæt samarbejde med internationale partnere. Yderligere vil Rigsfællesskabet arbejde for opnåelse af en selvbærende vækst med respekt for Arktis sårbare klima, miljø og natur.
Forsvaret
Fredag d. 3. juni 2011En effektiv indsats i farvandene omkring Grønland er en særdeles vanskelig opgave. Ikke kun de klimatiske forhold, men også de meget store afstande, gør en hurtig og effektiv indsats særdeles vanskelig. Alt afhængig af sted, tid på året og det lokale dyre -, fugle -, og planteliv varierer risikoen for følgerne af en miljøulykke.
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Onsdag d. 18. maj 2011SAR tjenesten i disse øde og svært tilgængelige barske arktiske egne og farvande er jo altid et meget seriøst emne, men qua mine mange års erfaring med kommerciel besejling af netop disse isfyldte farvande med forskellige skibstyper, herunder passagerskib samt kendtmand på et meget stort tankskib, er det min faste overbevisning, at nedenstående udsagn burde have haft en lige så høj prioritet på dette møde:
Arctic Council
Fredag d. 13. maj 2011Recognizing that the Arctic is first and foremost an inhabited region with diverse economies and societies and the importance of continued sustainable development of Arctic communities, recognizing the rights of indigenous peoples and interests of all Arctic residents, and emphasizing the continued engagement of indigenous peoples and communities as a fundamental strength of the Council
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 13. maj 2011Vi er derfor særdeles tilfredse med der nu er en strategi for etablering af et fælles arktisk eftersøgnings- og redningsberedskab. Jeg har i forlængelse heraf under mødet i Arktisk Råd fremsat forslag om, at der bør oprettes en international fond, som skal medvirke til at finansiere oprydning efter oliespildsulykker.
Søfartsstyrelsen
Tirsdag d. 10. maj 2011Med den nye informationspakke er der hjælp og gode råd at hente for skibe, der planlægger sejlads i farvandene omkring Grønland.
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Tirsdag d. 30. november 2010Rapporten anbefaler ikke obligatorisk brug af kendtmand; en konklusion som Grønlands Selvstyre dog ikke er enig i. Et tiltag til en forebyggende indsats for at skabe mere sikker sejlads i Arktis - og især i grønlandsk søterritorium – kunne måske derfor være at realisere konceptet Arktisk Kendtmand
Tilknyttede tekster:
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 24. november 2010Selve aftalen udmønter sig i et kontaktudvalg, der skal sikre en tæt dialog mellem de relevante parter. Tanken er, at man også skaber et proaktivt forum, som kan diskutere fremtidige løsninger for sejlads i det arktiske område.
Bjarne Rasmussen
Tirsdag d. 23. november 2010Mange nationale og internationale parlamentarikere, regeringer, styrelser og departementer samt ikke mindst erhvervsorganisationer og miljøorganisationer mv. er i disse år beskæftiget med at udarbejde strategier og opstille mål vedrørende Arktis.
Det tager jo tid alt sammen, og i mellemtiden har jeg som almindelig ”privat person” - og af en nærmest grænseløs kærlighed til polarområderne - stillet nogle spørgsmål af maritim karakter til mange af ovennævnte.
For eksempel har jeg her i efteråret fremsendt dokumentet Indsigt – rigsfællesskabets maritime udfordring i Arktis til Forsvarsudvalget og Grønlandsudvalget i det danske Folketing.
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Tirsdag d. 26. oktober 2010Vi smed øjeblikkeligt alt hvad vi havde i hænderne, og kæmpede os frem til M/T Betty Teresa. Hun kunne ikke forcere storisen på grund af havariet med skruen, men dog godt manøvrere ganske lidt.
Tilknyttede tekster: